
Mød Melanie – Fra studerende til praktikant
Melanie er på 5. semester og er i praktik.
Melanie var spændt på at finde ud af, hvordan hverdagen ville være, når hun pludselig skulle bruge det, hun havde lært på studiet, i en virksomhed.
Praktikken varer fem måneder og er en mulighed for at arbejde med fagligt relevante problemstillinger og få kendskab til konkrete erhvervsfunktioner.
For Melanie har det især været lærerigt at opleve, at virkeligheden ikke altid følger en lærebog.
“På studiet lærer vi forskellige modeller og metoder. I praktikken lærer jeg, hvornår de faktisk giver mening at bruge.”
Praktikken giver hende samtidig mulighed for at få erfaring til CV’et og opbygge et professionelt netværk.
For hende er 5. semester derfor et vigtigt skridt fra studieliv til arbejdsliv.