
Mød Mark – Jeg er begyndt at tænke som en bruger
Mark går på 2. semester på E-commerce og Digital Marketing.
For Mark har 2. semester især ændret den måde, han ser digitale løsninger på.
Han arbejder med kundeindsigter, webanalyse og brugeroplevelser og lærer, hvordan man kan undersøge, om en hjemmeside faktisk fungerer for dem, der skal bruge den.
En digital løsning skal nemlig ikke bare fungere teknisk. Den skal også være nem at forstå og give mening for brugeren.
Mark arbejder derfor med at analysere kunderejsen og finde muligheder for at optimere oplevelsen.
“Jeg tænker meget mere over, hvordan jeg selv bruger hjemmesider. Hvis noget er svært at finde, begynder jeg automatisk at tænke over, hvorfor det er bygget sådan.”
Det er netop koblingen til virkeligheden, Mark synes er interessant. De metoder, han lærer på studiet, kan bruges direkte, når virksomheder skal forbedre deres webshop, digitale kunderejse eller online salg.