
Mød Christian – Fra studieidé til virksomhed
Christian er tidligere EK-studerende og driver i dag sin egen virksomhed.
For Christian startede interessen for iværksætteri allerede under studiet. Han havde en idé, men ville gerne udvikle den til noget mere konkret.
Derfor blev han en del af EK’s Inkubator.
Inkubatoren er et kontorfællesskab for startup-virksomheder og entreprenante studerende. Her får iværksættere blandt andet adgang til et entreprenørnetværk, forretningsudvikling samtaler og sparring fra et Advisory Board.
“Det har været værdifuldt at have andre omkring mig, som også arbejder på deres egen virksomhed.”
I dag driver Christian stadig sin virksomhed og bruger fortsat mange af de erfaringer, han fik gennem sin tid som studerende og i Inkubatoren.
For ham blev EK derfor ikke kun stedet, hvor han tog sin uddannelse – men også et sted, hvor han kunne udvikle sin egen virksomhed.